Adresse

Svanegade 2 – 36, 2640 Hedehusene

Arkitekt

Ejendommen er tegnet af arkitektfirmaet Sweco Architects

Bopælspligt

Alle lejligheder har bopælspligt og lejer skal derfor registrere sig på adressen i folkeregisteret. Der må ikke bo flere voksne personer i lejligheden end der er beboelsesrum.

Cykelparkering

Der er indrettet områder til cykelparkering i kælderen og på terræn.

Daginstitutioner

Klik her for at gå til Høje Taastrup Kommunes hjemmeside

Depotrum

Alle lejligheder har aflåst depotrum i opvarmet kælder.

Dørtelefon

I alle lejligheder findes dørtelefon med kamera.

Elevator

I alle opgange.

Forbrugsafgifter

Vand og varme betales aconto via huslejeopkrævningen.

El betales direkte til forsyningsvirksomheden.

TV/internet betales direkte til udbyder.

Fællesfaciliteter

Hyggeligt gårdrum med plads til fællesskab, ophold, natur og leg. Her findes tillige et væksthus indrettet med plantekasser og ophold samt en overdækket bygning som fungerer som flugtvej fra kælderen.

I den nordlige ende af gårdrummet findes nedkørsel til kælderen.

Grill/Biopejs

Kun el-grill er tilladt på altaner og terrasser. Det er forbudt at have åben og eller lukket biopejs eller anden åben ild i lejligheden såvel inden døre som på altaner og i gårdrum.

Gulvvarme

Termostatstyret gulvvarme i alle rum med individuelle følere.

Gæsteparkering

Fri parkering i afmærkede båse på terræn og i områdets P-huse.

Husdyr

Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat, med udlejers skriftlige tilladelse. Ansøges separat.

Husorden

Fremsendes sammen med lejekontrakten.

Hårde hvidevarer

Køle-/fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn, induktion kogeplade medfølger.

Ved første gangs udlejning kan vaskemaskine og tørretumbler tilkøbes direkte fra leverandør. Der informeres om denne mulighed ved underskrift af lejekontrakt.

(Garderobeskabe medfølger som vist på plantegning).

Indbetaling ved kontrakt underskrift

Lejekontrakten er betinget af, at lejer ved underskrift af lejekontrakt indbetaler første måneds husleje inkl. aconto vand og varme. (Udlejers sikkerhed for at reservationen er gældende).

Første mdr. husleje inkl. vand og varme dækker:

  • Indflytning 1. april 2024 – huslejen i perioden 1.4. til 30.4.2024
  • Indflytning 1. maj 2024 – husleje i perioden 1.5 til 31.5.2024

Indbetaling af depositum og forudbetalt husleje

En måned før indflytning indbetales 3 mdr. depositum og 1 mdr. forudbetalt leje (ekskl. aconto vand og varme).

Indflytning: 1. april 2024 – Betaling af depositum og forudbetalt leje: 1. marts 2024

Indflytning: 1. maj 2024 – Betaling af depositum og forudbetalt leje: 1. april 2024

Indbetalingskort fremsendes sammen med lejekontrakten.

Depositum: Det beløb lejer stiller som sikkerhed for udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Overskydende beløb efter istandsættelse tilbagebetales til lejer. I øvrigt henvises til lejekontrakten.

Forudbetalt husleje: Den ene måneds forudbetalt husleje du indbetaler ved indflytningen, er husleje der skal dække den sidste måned du bor i lejligheden. Når du opsiger lejligheden, skal du ikke betale husleje i den sidste måned inden du flytter. Forudbetalt husleje er udlejers sikkerhed for, at du ikke flytter fra den ene dag til den anden, uden at udlejer kan nå at finde en anden lejer.

Huslejebetalingen skal tilmeldes Betalingsservice.

Indkøb

Dagligdags indkøb klares nemt i SuperBrugsen som er beliggende på Sejlbjerg Allé. I Hedehusene findes et udvalg af øvrige dagligvarebutikker og specialforretninger.

Istandsættelse

Ved fraflytning skal lejligheden afleveres som ved overtagelse dog fra set almindeligt slid. Lejemålet er overtaget nymalet og med nye lakerede gulve. Lejligheden skal fraflyttes senest 10 arbejdsdage før lejemålets ophør. Lejer betaler leje i istandsættelsesperioden. I øvrigt henvises til lejekontrakten og Lejelovens generelle regler. Der udleveres ved indflytning link til elektronisk vedligeholdelsesmanual.

Internet/TV

Lejlighederne er forberedt til tv og internet. Lejer skal oprette sig direkte hos udbyder. Tilbud fra Fibia følger med lejekontrakten.

Lejekontrakt

Der kan maksimalt stå to navne på lejekontrakten.

Lejevilkår:

  • Ved underskrift af lejekontrakt indbetales første måneds husleje inkl. aconto vand og varme – i modsat fald bortfalder lejeaftalen uden yderligere varsel.
  • En måned før indflytningsdatoen betales 3 måneders depositum og én måneds forudbetalt husleje ekskl. aconto vand og varme.
  • Husleje for kommende måned betales altid forud.
  • Det er tilladt at holde en hund eller en kat, med udlejers skriftlige tilladelse. Ansøges separat.
  • Ubegrænset lejeperiode.
  • 9 måneders uopsigelighed.
  • Nettoprisindeks reguleret husleje
  • 3 måneders opsigelsesvarsel fra lejers side

Indflytning

1. april 2024 og 1. maj 2024

Miljøstation affald

Affald sorteres jf. gældende regler fra Høje Taastrup Kommune. Bl.a. bio, papir, pap, plast, metal og glas. Molokker er placeret i området.

Offentlig transport

Egen ligger i gåafstand til Hedehusene Station. Med tog kan du nå København på 18 minutter og Roskilde på 7 minutter. Herfra afgår også diverse buslinjer.

Området – Søkvarteret en del af Nærheden

Søkvarteret er under udvikling og bliver et sammenhængende boligområde med 1.600 ejer- og lejeboliger fordelt på lejligheder og rækkehuse beliggende i den østlige del af Nærheden.

I Søkvarteret er der trygge rammer og adspredelser i hverdagen for alle aldre. Du har naturen helt tæt på – som nærmeste nabo til det store rekreative område Hedeland.

Natur og fællesskab bliver fællesnævner for det nye kvarter, som bliver bundet sammen med det øvrige Nærheden via Søruten – en naturpræget forlængelse af loopet med fællesfunktioner som daginstitution, kontorfællesskab, lege og træningspladser m.m.

Læs mere om Søkvarteret her

Læs mere om Nærheden her

Parkering

Fri parkering i afmærkede båse på terræn og i områdets P-huse.

Parkering under ejendommen:

– Ved indflytningssyn kan lejer anmode om udlevering af én fjernbetjening til port i parkeringskælderen under Egen.

– Der udleveres en fjernbetjening pr. bolig.

BEMÆRK: Der er ’flydende parkering’ i kælderen. Dvs. der kan parkeres på alle ledige pladser, efter princippet ”først-til-mølle”.

Der opkræves ikke betaling for parkering i kælderen.

El-bil:

Der er opsat el-ladestandere som kan benyttes:

  • 3 timer i tidsrummet kl. 08.00-18.00
  • Ingen tidsbegrænsning er mellem 18:00-08.00.

Reservation, kontrakt og betaling

  • En bolig reserveres ved at, at man kontakter salgschef Ann-Beth Senger på telefon 30 46 48 89
  • Der aftales dato for personlig fremvisning af den reserverede lejlighed
  • Her skal du oplyse navn, adresse, cpr.nr., telefonnr. og mailadresse på den eller dem der skal stå på kontrakten.
  • Senest dagen efter den personlige fremvisning modtages lejekontrakten pr. mail – boligen er nu reserveret i 3 dage.
  • Lejekontrakt skal være underskrevet senest 3 dage efter den er modtaget.
  • Reservationen annulleres uden yderligere varsel, hvis fristen for underskrift samt indbetaling ikke overholdes.

RKI

Alle lejere tjekkes i RKI. Det er ikke muligt at leje en lejlighed hvis man står opført i RKI.

Skole

Klik her for at gå til Høje Taastrup Kommunes hjemmeside

Solceller

Placeret på tagfladen. Strømproduktion anvendes som tilskud til fællesudgifter til fælles belysning og elevator drift.

Spørgsmål til lejekontrakt & betaling

Har du spørgsmål til lejekontrakten eller til betaling skal du kontakt DEAS pr. mail til admteam5@deas.dk

eller finde din kontaktperson på følgebrevet som følger din lejekontrakt.

Spørgsmål vedr. udlejningen i øvrigt

Har du spørgsmål i forbindelse med udlejningen skal du sende en mail til egen@fbgruppen.dk

Underskrift

Alle lejekontrakter underskrives elektronisk ved hjælp af MitID

Ventilation

Alle lejligheder er tilsluttet mekanisk genveks-anlæg med udskiftning af luft via indblæsning i skabssokler eller gulvriste og udsugning via emhætte og loftventiler i badeværelse.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem dette faktablad og lejekontrakten, er det altid lejekontraktens bestemmelser der er gældende.