DGNB (Deutche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen) er en bæredygtighedscertificering af byggeri. Det er oprindeligt en tysk certificering, som er blevet tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning.
DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed. Et byggeri evalueres ud fra en række kriterier, der handler om hvor meget hvert valg påvirker bæredygtigheden, indenfor de fem hovedområder:
- Miljømæssig kvalitet
- Økonomisk kvalitet
- Social kvalitet
- Teknisk kvalitet
- Proceskvalitet
DGNB-certificeringen har opsat konkrete kriterier og evalueringsmetoder, som et byggeri bliver bedømt ud fra. Alle valg og processer i byggeprojektet skal dokumenteres, så der er en sporbarhed i, hvad der er blevet gjort og brugt.